
Louise Karlskov Skyggebjerg, adjunkt, ph.d.
Dato:
Lørdag, den 12. september 2026 kl. 15
Sted:
Støberihallerne, Adelgade 20, 4720 Præstø
Gyldne Dage – Jernstøberiet i Præstø
Louise Karlskov Skyggebjerg, adjunkt, ph.d.
Engang havde hver købstad sit eget jernstøberi. Det gjaldt også Præstø, hvor støberiet blev grundlagt i slutningen af 1840’erne. Det fik hurtigt til huse i Adelgade 18, hvor det rødglødende jern blev støbt om til landbrugsmaskiner og andre produkter, der forandrede landets udseende og danskernes hverdag.
I 1930’erne var støberiets tid forbi, og i stedet kom bygningerne til at huse en bilforhandler.
Foredraget er fortællingen om jernstøberiets produkter, arbejdslivet med det rødglødende jern, bygningernes udvikling og ikke mindst om støberiets plads i Præstø og Danmarks industrialisering.
Foredragsholder er adjunkt, ph.d. Louise Karlskov Skyggebjerg fra CBS. Foredraget er en del af Gyldne Dage i Præstø.
Der er gratis adgang og ingen tilmelding – bare mød op.
