Gåsetårnet, Vordingborg.

Privatlivspolitik

Persondatabeskyttelse

Vordingborg Folkeuniversitet er som en frivillig forening omfattet af reglerne om persondatabeskyttelse (GDPR). Vi har derfor pligt til at oplyse, hvilke persondata vi indsamler, hvad vi bruger dem til, og hvor længe vi opbevarer dem.

Deltagere i arrangementer og kurser

Tilmelding og betaling til vore kurser og arrangementer foregår via platformen Place2book. Place2book har deres egne regler om persondatabeskyttelse, som du kan læse her.

Vordingborg Folkeuniversitet får ikke betalingskortoplysninger eller andre bankoplysninger. Vi får kun oplyst de tilmeldtes e-mailadresse, samt eventuelt navn og telefonnummer, hvis du i forbindelse med tilmeldingen selv har givet disse oplysninger. Vi bruger e-mailadresserne til kommunikation om de enkelte arrangementer, f.eks. om aflysninger, ændringer eller andet.

Vi registrerer ikke personoplysninger om deltagere i vore egne systemer, og de slettes i Place2book 30 dage efter hvert arrangements afholdelse. Place2book opbevarer betalingsoplysninger i 5 år i henhold til bogføringsloven.

Modtagere af nyhedsbreve

I forbindelse med tilmelding til arrangementer via Place2book, kan du vælge at tilmelde sig en nyhedsbrevsliste. Her oplyser du din e-mailadresse. Nyhedsbrevslisten bruger vi i Vordingborg Folkeuniversitet til udsendelse af nyhedsbreve. Du kan til enhver til blive slettet fra listen, hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbreve. Skriv til [email protected].

Medlemmer af Vordingborg Folkeuniversitet

Alle, der ønsker det og som kan tilslutte sig foreningens formål, kan blive medlem af Vordingborg Folkeuniversitet. Som medlem oplyser du dit navn, din e-mailadresse og dit telefonnummer.

Disse oplysninger bruger vi til at kommunikere med medlemmerne, særlig til at udsende nyhedsbreve og indkalde til generalforsamling. 

Medlemskab er gratis og ophører, når medlemmet meddeler det til os på [email protected].

Undervisere

I forbindelse med programplanlægningen korresponderer vi med mulige undervisere via navn, e-mail og telefon. Korrespondance mellem foredragsholdere og bestyrelsesmedlemmer slettes efter 1 år.

Udbetaling af honorar, rejseafregning m.v. for afholdte arrangementer og kurser foregår via Folkeuniversitetets Komitéstyrelse, som har deres egne regler om persondatabeskyttelse.

De registreredes rettigheder

Som registreret har du ret til at modtage oplysning om vores behandling af dine oplysninger, herunder hvilke oplysninger, vi har registreret. 

Du har også ret til at få dine oplysninger rettet, hvis de er forkerte. Henvendelse skal ske til [email protected], hvis det drejer sig om deltagere eller medlemmer.

Undervisere skal henvende sig til komitéstyrelsen på [email protected] eller ringe til 97 49 05 95, hvis de vil gøre indsigelse eller have rettet oplysninger i forbindelse med honorarudbetaling m.v.

Hvis du ønsker at blive slettet fra vores nyhedsbrevsliste eller melde dig ud af Vordingborg Folkeuniversitet – og dermed blive slettet af medlemslisten – skal du også henvende dig til [email protected].